Brysterne efter fødslen
De første dage efter fødslen, er det vigtigt at amme eller stimulere brysterne på anden vis. Når brysterne stimuleres i disse dage, dannes flere receptorer i kirtelvævet, og mængden af disse receptorer afgør, hvor meget mælk kroppen kan producere. Det betyder, at jo mere brysterne stimuleres i de første dage efter fødslen, desto mere mælk vil kroppen kunne producere i hele ammeperioden.
Mælken løber typisk til på 3.-5. dagen efter fødslen. De første dage ses således kun få dråber mælk, også kaldet råmælk.
Når mælken er løbet til, vil amningen fungere som udbud og efterspørgsel i resten af ammeperioden. Jo mere barnet dier ved brystet, desto mere mælk producerer man. Føler man, at man mangler mælk, vil man kunne lægge barnet mere til, og så vil mælkeproduktionen stige på 2-3 dage.
Vil du vide mere om amning?
Lyt til EP. 7 - Your Milkshake Brings All The Babies To The Yard