Hindesprængning
Der kan være flere grunde til at prikke hul på fosterhinderne. Typisk benyttes en hindesprængning som metode til igangsættelse af fødslen eller med henblik på at stimulere bedre veer, hvis der er manglende fremgang under fødslen.
Hvordan prikker man hul på fosterhinderne?
Når man laver en hindesprængning, betyder det, at man prikker hul på fosterhinderne, så “vandet går”. Dette gøres oftest med en hindesprænger, som er et plastikredskab med en lille spids for enden. Jordemoderen laver en vaginalundersøgelse med to fingre, og hindesprængeren føres ind mellem fingrene. Der er ingen nerver i fosterhinderne, så hverken den gravide eller barnet kan mærke, at der bliver prikket hul.
Hindesprængning til igangsættelse af fødslen
Er det muligt at lave en hindesprænging ved første undersøgelse, bruges dette som primær igangsættelses metode. I andre tilfælde bruges det som led i videre igangsættelse efter brug af Angusta og/eller ballonkateter. Hindesprægning er muligt, hvis livmoderhalsen har afkortet sig og livmodermunden er åben.
Når man har taget vandet afventer man i minimum 2 timer og ser om der opstår veer af sig selv. Sker dette ikke, vil man tilbyde at stimulere videre med et vestimulerende drop.
Hindesprængning ved manglende fremgang under fødslen
Vandafgang kan være vestimulerende. Derfor kan en hindesprængning bruges som indgreb under en fødsel, hvor der er manglende eller meget langsom fremgang - og hvor vandet ikke er gået af sig selv endnu.
Vil du vide mere om igangsættelse?
Lyt til EP. 17 - Klar, parat, start! Eller hvad..?
Vil du vide mere om manglende fremgang under fødslen?
Lyt til EP. 29 - Når fødslen trækker (tænder) ud