Igangsættelse

I Danmark bliver op mod en fjerdedel af alle fødsler sat igang. Igangsættelsen kan skyldes overbårenhed, den kan have en medicinsk årsag, men den kan også i nogle tilfælde være udelukkende på den gravides ønske. En fødsel kan sættes igang på flere måder.

 

Hvordan vælger man igangsættelsesmetode?

Metoden til igangsættelse afhænger af de vaginale forhold. Ud fra en vaginaleksploration vejledes den gravide i mulighederne for igangsættelse.


Hvordan kan man sætte en fødsel igang?

Den gravide kan blive sat igang med Angusta-tabletter, der modner livmoderhalsen og også kan starte sammentrækninger af livmoderen. Alternativt - eller som videre behandling - kan der anlægges et ballonkateter, der modner livmoderhalsen med mekanisk tryk. Er livmoderhalsen afkortet og livmodermunden åben, kan fødslen sættes igang ved at prikke hul på fosterhinderne.


Vil du vide mere om igangsættelse?

Lyt til EP. 17 - Klar, parat, start! Eller hvad..?